Den 23. september blev den nye elevator på Hobro Søndre skole indviet. A/S Karl Jensen har stået for hovedentreprisen, hvor den noget våde undergrund gav nogle udfordringer. Men dem fik vi heldigvis løst til alles store tilfredshed - og nu kan elevatoren komme til glæde og gavn for både elever og lærer på Hobro Søndre skole. På indvielsesdagen fik Elevrådet overrakt en penge-gave - og der var kagemand til alle.
Elevator-tårnet er godt 11 meter højt - og elevatoren har hele 7 stop fra kælder til 2. etage. Skolens etager er nemlig fordelt i halve, så det krævede en speciel elevatorløsning, for at kunne imødekommet det behov, som skolens eksisterende arkitektur udfordrede med.
(Billeder fra ihobro.dk)